Anskaffelsen af barnevogn og andet babyudstyr er noget, der fylder meget for vordende forældre. For at få mere sindsro bør du sørge for at få købt vognen i god tid, så du kan koncentrere dig fuldt ud om dit barn, når det kommer. 

At få et barn er en af de oplevelser, der giver størst omvæltning i et menneskes liv. Selvom ni måneder kan lyde som lang tid at forberede sig på det, kan det alligevel føles som om, tiden er gået vanvittigt hurtigt, når du står med dit lille, nyfødte barn i armene. 

For at få mest mulig ro i forbindelse med at du får et barn, bør du sørge for i god tid at få styr på alt det udstyr, du skal bruge til barnet. Det er ikke mindst at købe en barnevogn. Det er et stort valg, da du ofte kommer til at gå med barnevognen flere gange i løbet af dagen – for nogle nybagte forældres vedkommende endda også om natten. 

Der findes et utal af forskellige barnevogne. Det betyder ikke, at den ene barnevogn er bedre end den anden, men at der findes barnevogne til en række forskellige behov. Når du skal vælge barnevogn, bør du derfor først og fremmest overveje, hvad dine behov er. 

Barnevogn vs. kombivogn 

Et af de første spørgsmål, du bør stille dig selv, når du skal vælge en barnevogn, er, om det skal være en klassiske barnevogn eller en kombivogn. En barnevogn kan udelukkende bruges til, at dit barn kan ligge ned og sove i den eller evt. sidde op i kassen med støtte i ryggen. En kombivogn, som f.eks. dem du kan finde på kombivogn.dk, kan laves om, så du også kan bruge den som klapvogn. 

Fordelen ved det sidste er, at du får slået to fluer med et smæk – du får både en barnevogn og har klapvognsdelen klar, når du skal bruge den. Derudover er vognen ofte mindre og nemmere at komme rundt med, fordi den har drejelige hjul foran. Den mindre størrelse gør det for eksempel også nemmere for dig at have den i en lille bil.   

Barnevognen har ofte et længere liggemål, hvilket betyder, at du kan bruge vognen i længere tid. Nogle barnevogne har et liggemål på omkring en meter, hvilket betyder, at de fleste børn kan bruge den, til de er cirka 3 år. 

Husk udstyr til barnevognen også

At købe den rigtige barnevogn er ikke nok i sig selv. Når du køber en barnevogn, skal du også sørge for at få købt alt det udstyr, som du skal bruge til den. Det er for eksempel regnslag, myggenet, kopholder, pusletaske og barnevognssele. 

Det smarteste er, at du køber udstyret sammen med barnevognen. Hos en forhandler som kombivogn.dk kan du købe en samlet pakke, hvor du får alt det udstyr, du skal bruge. På den måde kan du altså krydse en række punkter af din liste og være et stort skridt tættere på at have det udstyr, du skal bruge for at kunne tage godt og forberedt imod din baby.