Hvem var Freud, og hvad menes der med Freuds personlighedsmodel og psykoanalyse?
Vi vil i denne artikel tale om, hvem Freud var og ikke mindst, hvad Freuds personlighedsmodel og psykoanalyse går ud på. Slutteligt vil der være et eksempel på, hvad man kan bruge analysen til. Psykoanalyse er nemlig ikke blot en analyse af mennesket, det bruges også som et analyseredskab i dag. Når vi læser og analyserer litteratur, vil man i mange tilfælde bruge Freuds psykoanalyse som redskab til ens analyse – og du vil blive overrasket over, hvor mange gange den passer.
Hvem var Freud?
Sigmund Freud er født i midten af 1800-tallet og døde i 1939. Han var oprindeligt fra Wien, hvor han boede indtil Holocaust, hvilket han flygtede fra i 1938 til London. Freud studerede medicin og var meget optaget af mennesket og ikke mindst menneskets psyke – som blev et springbræt til det, vi i dag kender som psykoanalysen.
Freud var og er stadig en anerkendt filosof og tænker, som har speciale inden for psykologi. Derudover er han også uddannet neurolog, hvilket er den lægefaglige term for en læge med speciale i hjernen. Freud har derfor et stort vidensgrundlag for sin teori og tænkning omkring psykoanalysen.
I dag findes der dog også kritikere af psykoanalysen, da Freuds tænkning var meget samtidig. Der er derfor kommet nyere teorier til, da samfundet – og derfor menneskene – hele tiden udvikler sig. Dette skal man selvfølgelig også forholde sig til, hvis man laver en psykoanalytisk læsning af et værk.
Du kan læse mere om Freud her på Wikipedia!
Freuds personlighedsmodel og psykoanalyse: Hvad er det?
Freud havde som sagt speciale inden for hjernen og psykologien, som han i denne analyse kombinerede, idet vores personlighed sidder i hjernen. Psykoanalysen er nemlig en personlighedsmodel, som forklarer, hvordan mennesket agerer i forskellige situationer.
Vi har tre lag i personligheden: Overjeget, jeget og idet. Disse tre lag vil vi eksplicitere i de følgende afsnit. Jeget vil være i midten, og det er overjeget og idet, der trækker jeget i forskellige retninger i forhold til det idealerne og drifterne.
Psykoanalysen bliver derfor en teori over, hvordan mennesket agerer, og ikke mindst hvad vi agerer ud fra. Ifølge Freud bliver mange af vores handlinger nemlig foretaget i det ubevidste. Det ubevidste er blandt andet følelserne, og Freud mener, at det er vores følelser, som styrer vores ageren. Derfor var Freud også i lange perioder meget optaget af hypnosens adgang til det ubevidste. (Du kan læse mere om hypnoterapi her).
Freuds personlighedsmodels dele:
Der er mange tænkere, som inddeler vores personlighed i tre lag, hvorfor Freud blot er én ud af mange, der har lavet en psykoanalyse.
Overjeget
Overjeget er internaliseret af samfundets krav og ikke mindst forældrenes bestemmelser. Det er altså her, vores opdragelse, samvittighed og tilpasningsevne blandt andet ligger. Overjeget styres derfor ikke af følelserne, men derimod styres det af idealerne, som fastlægges af samfundet.
Det er overjeget, der sørger for, at mennesket agerer efter idealerne og normerne. Jeget vil oftest lade sig styre af instinkterne, som sidder i idet, men overjeget kan trække mennesket over til normerne og væk fra drifterne.
Jeget
Hvis vi sammenligner menneskets personlighed med et isbjerg, så vil jeget være den lille del, som stikker op over vandet. De fleste, som har set et isbjerg før, ved, at der under vandets overfalde vil gemme sig et meget større isbjerg end den lille top, som vi kan se. Det betyder, at det, som mennesket styres af – overjeget og idet –, ligger under overfladen.
Jeget er det lag, som hele tiden veksler mellem at blive styret af overjeget (idealerne) og idet (drifterne). Jeget kaldes også for egoet, hvor blandt andet vores fornuft og logik sidder.
Qua det er en vekslen mellem idet og overjeget, handler én af jegets opgaver blandt om, at der skal skabes en balance mellem idet og overjeget. Hvis ét af lagene tager over, så kan det ende galt – hvilket typisk er dette, vi ser i litteraturen.
Idet
Idet er også kendt som ’underjeget’ eller blot ’det’. Det er i idet, at vores drifter ligger og lurer. Det er denne del af personligheden, der lader os gøre, som vi lyster – altså den lader vores drifter tage over. Drifter er blandt andet de seksuelle drifter, men også aggressioner og andre følelser finder sted i idet.
I psykoanalysen er idet meget spændende, da man i idet også finder alt det fortrængte. Typisk ser man nemlig et mønster i, hvordan folk agerer ud fra deres barndom. Har man dårlige minder fra barndommen, som derfor er fortrængte, så ligger de gemt nede i idet.
Idet er modsætningen til jeget og overjeget. Overjeget står for idealerne, mens jeget er fornuften – idet er det ”farlige” og ”mystiske” ubevidste, som menneskene også kan handle ud fra.
Hvordan bruges psykoanalysen og personlighedsmodellen i praksis?
Psykoanalysen kan bruges til mange forskellige ting, men i dag bliver den oftest brugt som et analyseredskab til en litteraturopgave. Det er jo en ældre teori, hvorfor der også er kommet nye udvidede teorier til – som psykologerne bruger. Men de nye teorier tager blandt andet deres udspring fra Freud.
Dog vil psykoanalysen blive brugt til læsninger er forskellige værker, og den er et super godt analyseredskab, hvis du gerne vil fokusere på protagonistens handlinger og ageren. Man kan sagtens lave en hel analyse, hvor psykoanalysen bliver omdrejningspunktet.
Brug psykoanalysen i en litteræranalyse
Hvis du vælger at tage udgangspunkt i psykoanalysen, er det vigtigt, at du også finder nogle tekster, som har en sammenhæng med dette. Du kan derfor ikke bare vælge en bestseller fra din lokale boghandel, der skal være noget ”godt” litteratur inde over.
Derudover kan det styrke dine opgave, hvis du finder litteratur enten fra før eller lige efter Freud skrev psykoanalysen. Vælger du en nyere tekst, bliver du i hvert fald nødt til at tage stilling til kritikken af Freuds model også.
Der findes rigtig meget litteratur, som kategoriseres som ”godt” litteratur, hvor en psykoanalyse er rigtig spændende. Tager du eksempelvis Thomas Manns Døden i Venedig (Der Tod in Venedig), ser man, hvordan hovedpersonen bliver styret af personlighedslagene.
Det spændende ved denne læsning er, at man finder ud af, at hovedpersonen er et ”enten-eller”-menneske, hvor han i starten styres af overjeget og idealerne, mens han til slut lader idet tage over, og lader drifterne tager over. Der ser vi ikke denne vekselvirkning, som ellers ses hos mennesket.