Et mareridt er en ubehagelig og angstvækkende drøm, der typisk opstår under REM-søvnen. Det vækker dig brat, og indholdet kan som regel genkaldes i detaljer bagefter. Årsagerne spænder fra hverdagsstress og traumer til visse typer medicin eller et sent måltid – men forskerne ved ikke med sikkerhed, hvorfor mareridt opstår.
Hvad er et mareridt?
Et mareridt er en drøm, der vækker angst eller frygt så kraftigt, at du vågner af den – og hvor du som regel kan huske indholdet i detaljer bagefter, i modsætning til de fleste andre drømme. Mareridt adskiller sig fra almindelige ubehagelige drømme ved intensiteten: følelsen er stærk nok til at afbryde søvnen, og den hænger ofte ved et stykke tid, efter du er vågnet. Selve drømmens indhold varierer meget fra person til person – nogle drømmer om at blive forfulgt, andre om at falde eller miste kontrollen, men fællesnævneren er den kraftige, opvækkende angst.
Hvor almindeligt er mareridt?
Mareridt er meget almindeligt, særligt hos børn. Mellem 10 og 50 % af børn i alderen 3-5 år har mareridt, der er så voldsomme, at det generer deres eller deres forældres søvn (kilde: sundhed.dk, Lægehåndbogen, opdateret 13.05.2024). Ifølge lex.dk oplever omkring halvdelen af voksne mareridt af og til, mens langt færre har hyppige eller vedvarende mareridt. Hos de fleste er mareridt derfor en lejlighedsvis oplevelse snarere end et fast mønster, og de fleste børn vokser fra det igen, efterhånden som de bliver ældre.
Hvorfor får man mareridt?
Mareridt opstår typisk, når hjernen er særligt aktiv følelsesmæssigt under REM-søvnen, og de faktorer, der oftest udløser dem, kan groft deles i fire grupper.
- Stress og angst: hverdagsstress, bekymringer eller en anspændt periode kan gøre mareridt hyppigere.
- Traumer: voldsomme eller skræmmende oplevelser kan give tilbagevendende mareridt, nogle gange længe efter selve oplevelsen.
- Livsstil og døgnrytme: alkohol, uregelmæssig søvn og sent måltid kan alle øge risikoen for mareridt.
- Visse lægemidler: enkelte typer medicin kan give mareridt som bivirkning – tal med din læge, hvis du mistænker, at din medicin er årsagen.
Det ærlige svar er, at ingen ved med sikkerhed, hvorfor vi får mareridt. Selv blandt søvnforskere er der ikke fuld enighed om, hvad der præcist sker i hjernen, når en almindelig drøm bliver til et mareridt. Det, der er bredere enighed om, er, at mareridt hverken er farlige i sig selv eller et tegn på, at der nødvendigvis er noget galt – de fleste oplever dem lejlighedsvis uden, at det peger på andet end en presset periode eller en dårlig nats søvn.
Hvad er forskellen på mareridt og natteskræk?
Mareridt og natteskræk (også kaldet søvnrædsel eller på engelsk night terror) er to forskellige fænomener, der ofte forveksles, fordi begge involverer frygt om natten – men de adskiller sig på næsten alle andre punkter.
| Mareridt | Natteskræk (night terror) | |
|---|---|---|
| Søvnfase | REM-søvn | NREM, dyb søvn |
| Hvornår på natten | Sidste halvdel | Første tredjedel, typisk 30-90 minutter efter du er faldet i søvn |
| Husker man det? | Ja, ofte i detaljer | Nej, sjældent noget |
| Kan man vækkes? | Ja, og er hurtigt klar | Svært, og personen er forvirret bagefter |
| Adfærd | Vågner stille, ofte bange | Kan råbe, gispe eller virke urolig |
| Hyppighed hos børn | 10-50 % (3-5 år) | 1-6,5 % (hyppigst 5-7 år) |
Kilder: lex.dk (mareridt) og sundhed.dk, Lægehåndbogen «Parasomnier hos børn» (opdateret 13.05.2024). Begge aflæst 18/8-2026.
Hvad kan du selv gøre?
De fleste lejlighedsvise mareridt kræver ikke andet end almindelige, ufarlige justeringer af søvn og hverdag.
- Skab en fast døgnrytme: gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, også i weekenderne – uregelmæssig søvn øger risikoen for både dårligere søvnkvalitet og flere mareridt.
- Undgå alkohol og koffein tæt på sengetid: begge dele kan forstyrre søvnen og øge sandsynligheden for mareridt, blandt andet fordi de påvirker, hvor sammenhængende din REM-søvn bliver.
- Skriv drømmen ned: at sætte ord på et mareridt kort efter, du vågner, kan gøre det lettere at lægge det bag dig og se, om der er et mønster over tid.
- Tænd lys, og stå op, hvis du vågner bange: giv dig selv et par minutter til at falde til ro, før du prøver at sove igen, i stedet for at ligge og ruge over drømmen i mørket.
- Undgå tunge måltider sent på aftenen: et sent, tungt måltid kan gøre søvnen mere urolig og øge chancen for mareridt hos nogle.
Tilbagevendende mareridt
Har du ofte det samme mareridt, eller vender mareridt tilbage nat efter nat, er det værd at kigge på, om der er en gennemgående stressfaktor i dit liv lige nu, som mareridtene kan hænge sammen med – en presset periode på jobbet, en konflikt, eller en bekymring, du ikke får talt om i løbet af dagen. Bliver de ved med at komme, og går de ud over din søvn eller dit humør i dagligdagen, hører det hjemme hos din læge – se afsnittet nedenfor.
Mareridt hos børn
Mareridt er almindeligt hos små børn, særligt i 3-5-årsalderen, og de fleste vokser fra det igen, efterhånden som de bliver ældre. Er du forælder og bekymret for dit barns mareridt, eller er de så hyppige, at de går ud over barnets søvn eller trivsel i dagligdagen, er det en god idé at tale med jeres sundhedsplejerske eller læge om det, frem for selv at forsøge at finde en forklaring.
Mareridt efter voldsomme oplevelser
Tilbagevendende mareridt efter en voldsom eller skræmmende oplevelse kan være kroppens måde at bearbejde det, der er sket, på. Fortsætter de over tid, eller påvirker de din hverdag markant, bør du søge hjælp hos din læge, der kan vurdere situationen og henvise dig videre, hvis der er brug for det. Det er ikke noget, du behøver at forsøge at klare eller forstå på egen hånd.
Hvornår bør du søge hjælp?
Du bør tale med din egen læge, hvis dine mareridt er hyppige, vedvarende, eller påvirker din søvn eller dagligdag markant. Hyppige, svære mareridt kan i nogle tilfælde hænge sammen med noget, der kræver en samtale med en fagperson – og kun din læge kan vurdere, hvad der er tilfældet for dig. Denne side er en formidling af offentligt tilgængelige fagkilder om mareridt, ikke sundhedsfaglig rådgivning, og den erstatter ikke en samtale med din læge.
Hvor kommer ordet «mareridt» fra?
Ordet «mareridt» stammer fra forestillingen om at blive «redet af en mare» – i gammel folketro et overnaturligt væsen, der satte sig på brystet af den sovende og fremkaldte kvælningsfornemmelser og angst under søvnen. Udtrykket lever videre i sproget, længe efter at den overnaturlige forklaring er forladt til fordel for den moderne forståelse af mareridt som et søvnfænomen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et mareridt?
Et mareridt er en angstvækkende drøm, der typisk opstår i REM-søvnen, vækker dig brat, og som du som regel kan huske i detaljer bagefter.
Hvorfor får man mareridt?
Årsagerne spænder fra stress og traumer til livsstil og visse typer medicin – men forskerne ved ikke med sikkerhed, hvorfor mareridt opstår hos den enkelte.
Hvad er forskellen på mareridt og natteskræk?
Mareridt sker i REM-søvn sidst på natten, og du husker det og kan vækkes let. Natteskræk (night terror) sker i dyb søvn tidligt på natten, og personen husker som regel intet og er svær at vække.
Hvornår bør man søge hjælp for mareridt?
Når mareridtene er hyppige, vedvarende eller går ud over din søvn eller dagligdag – så bør du tale med din egen læge om det.
Er mareridt hos børn normalt?
Ja, mareridt er meget almindeligt hos små børn, særligt i 3-5-årsalderen, og de fleste vokser fra det igen.
Hvad betyder ordet mareridt?
Ordet stammer fra forestillingen om at blive «redet af en mare» – et overnaturligt væsen fra gammel folketro, der ifølge overtroen satte sig på brystet af den sovende under søvnen.
Kilder
- lex.dk: mareridt (aflæst 18/8-2026)
- sundhed.dk, Lægehåndbogen: Parasomnier hos børn (opdateret 13.05.2024, aflæst 18/8-2026)
- videnskab.dk: mareridt og natteskræk
Hvorfor du drømmer, og hvad REM-søvn har med det at gøre · Flere drømmesymboler · Om afsenderen