Shamanisme er ikke én religion, men et religionshistorisk fagbegreb for beslægtede åndelige traditioner i blandt andet Sibirien, Centralasien og de arktiske egne, hvor en udpeget person – shamanen – i ekstase formidler kontakt mellem menneskers og ånders verden. Det er samtidig ikke det samme som den nyshamanisme, danske kursusudbydere sælger i dag: den er en vestlig konstruktion fra 1960’erne-80’erne, løsrevet fra de oprindelige samfund, den henter sine ord fra. Denne side samler de begreber, du støder på i shamanisme-siloen, og linker videre til de emner, der har fået deres egen side.
Hvad betyder shamanisme?
Shamanisme betegner en religiøs institution, hvor shamanen i en ekstatisk tilstand kommunikerer med en åndeverden på samfundets vegne – for eksempel for at helbrede sygdom, finde bortkomne dyr eller mægle med naturens kræfter. Ordet «shaman» stammer fra evenkisk (et sprog i det østlige Sibirien) og betyder «åndemaner»; det er i sidste ende lånt fra det middelindiske ord śamaṇa, der betød «munk» eller «asket». Fagbegrebet dækker historisk især folkeslag i Sibirien, Centralasien og de arktiske egne, men bruges i dag bredere om beslægtede praksisser hos oprindelige folk andre steder i verden.
Hvad laver en shaman?
En shaman går i en ekstatisk eller trancelignende tilstand – ofte hjulpet af trommeslag, sang og faste eller søvnmangel – og bruger den tilstand til at kommunikere med hjælpeånder. Rejsen til åndeverdenen (undertiden kaldet sjæleflugt) bruges traditionelt til at diagnosticere og behandle sygdom, finde svar på vigtige spørgsmål eller genoprette balance mellem mennesker og natur. Shamanen er ikke en hvilken som helst udøver: rollen er typisk knyttet til en bestemt person i samfundet, som er udpeget eller har arvet funktionen, og som har oplært sig i teknikkerne over lang tid.
Er shamanisme en religion?
Nej, ikke i streng forstand – shamanisme beskrives af religionshistorikere som en religiøs institution, snarere end som én samlet religion med en fælles lære eller organisation. Praksis, ritualer og forestillinger om åndeverdenen varierer betydeligt fra folkeslag til folkeslag, og shamanisme optræder ofte side om side med andre religiøse forestillinger i det samme samfund, i stedet for at stå alene som et lukket trossystem.
Findes der shamanisme i Norden og på Grønland?
Ja, to nordiske eksempler går ofte igen: den grønlandske angakok og den samiske noaide. Angakok’en var den centrale åndelige skikkelse i den grønlandske inuit-kultur, som i ekstase kunne rejse til åndeverdenen for at genoprette balancen mellem mennesker, dyr og naturkræfter. Noaide’en havde en tilsvarende rolle i den samiske kultur og brugte blandt andet runebommen – som billedet øverst på denne side viser et eksempel på – som redskab til at komme i den ekstatiske tilstand. Begge traditioner er dokumenterede dele af Nordens religionshistorie, ikke en importeret praksis.
Hvad er kraftdyr og totemdyr i shamanismen?
I flere shamanistiske traditioner tænkes hjælpeånder ofte at optræde i dyreskikkelse – det, der på dansk populært kaldes et kraftdyr. Det er noget andet end totemisme, som oprindeligt er et klanforhold: en gruppe mennesker (en klan) knyttet til en bestemt dyreart gennem fødsel, ikke gennem en personlig test. De to begreber blandes ofte sammen i dansk sammenhæng, og forvirringen er selve grunden til, at siloen har en selvstændig side om emnet – se den fulde gennemgang, klan-forbeholdet og en kulturel opslagstabel på totemdyr.
Hvad er en trommerejse?
En trommerejse er en teknik, hvor deltageren – ofte liggende eller siddende med lukkede øjne – lader sig føre i en let ekstatisk tilstand af et jævnt trommeslag, typisk for at «møde» et hjælpeånd eller kraftdyr. Teknikken, som den praktiseres i Danmark i dag, stammer fra det, den amerikanske antropolog Michael Harner kaldte core shamanism (»kerneshamanisme«): en forenklet, vestlig syntese af elementer fra flere oprindelige traditioner, udviklet fra 1960’erne og fremefter og udbredt gennem kurser og bøger fra 1980’erne. Det er altså ikke en overleveret, oprindelig ceremoni, men en nyshamanistisk øvelse – en skelnen, der sjældent nævnes af de udbydere, der sælger den.
Nyshamanisme: hvad er vestligt, og hvad er oprindeligt?
Det korte svar er: tre forskellige ting bliver ofte kaldt det samme ord. Der er (1) shamanisme som religionshistorisk fagbegreb om traditioner i Sibirien, Centralasien og Arktis; (2) oprindelige nordamerikanske og andre traditioner, hvor ceremonier traditionelt kun ledes af ældste med indgående kendskab til sprog, sange og sikkerhedsprotokoller; og (3) vestlig nyshamanisme – en moderne, individualiseret praksis løsrevet fra det samfund, teknikkerne oprindeligt hørte til, og ofte solgt som kurser eller sessioner.
Det er den tredje form, danske udbydere typisk tilbyder. Oprindelige ældste har selv taget klart afstand fra kommercialiseringen: i 1993 vedtog en samling lakota-ledere en offentlig erklæring («Declaration of War Against Exploiters of Lakota Spirituality»), der specifikt kritiserer ikke-indfødte, som sælger efterligninger af ceremonier for penge. I 2009 udtalte den lakota-åndelige leder Arvol Looking Horse sig i samme retning i forbindelse med dødsfald ved en kommerciel svedehytteceremoni i Sedona, Arizona (uddybet på siden om svedehytte). Denne side beskriver traditionerne – den sælger dem ikke, og den underviser ikke i at udføre ceremonier.
Hvad rummer shamanisme-siloen på soultransformation.dk?
To sider uddyber hver deres del af emnet. Svedehytte beskriver konstruktionen, brugen og – ufravigeligt – de dokumenterede sundhedsrisici, ingen dansk side i dag nævner. Totemdyr forklarer, hvad et totem oprindeligt er (et klanforhold), og hvad ordet er blevet til i nyshamanistisk og new age-sammenhæng, med en opslagstabel over dyresymbolik på tværs af kulturer. Er du i stedet interesseret i medicinhjulet, kan du læse videre om medicinhjulet, som beskriver en beslægtet symbolik fra nordamerikanske oprindelige traditioner. Har du mere brug for en samtaleform end en historisk gennemgang, kan du se sitets øvrige terapiformer.
Ofte stillede spørgsmål
Er shamanisme en religion?
Nej, ikke i streng forstand. Shamanisme beskrives som en religiøs institution snarere end som én samlet religion – praksis og forestillinger varierer meget fra folkeslag til folkeslag.
Hvad laver en shaman?
En shaman går i ekstase, ofte hjulpet af tromme og sang, og bruger tilstanden til at kommunikere med hjælpeånder – traditionelt for at diagnosticere sygdom eller genoprette balance i samfundet.
Hvad er kraftdyr i shamanismen?
Kraftdyr er hjælpeånder, der i flere shamanistiske traditioner tænkes at optræde i dyreskikkelse. Det er noget andet end totemisme, som oprindeligt er et slægtsforhold mellem en klan og en dyreart – se uddybningen på siden om totemdyr.
Findes der shamanisme i Norden?
Ja. Den grønlandske angakok og den samiske noaide er to dokumenterede nordiske eksempler på ekstatiske åndelige skikkelser med en tilsvarende rolle som shamanen i andre kulturer.
Hvad er forskellen på shamanisme og nyshamanisme?
Shamanisme er et religionshistorisk fagbegreb og en levende praksis hos oprindelige folk. Nyshamanisme er en vestlig konstruktion fra 1960’erne-80’erne, udviklet af blandt andre Michael Harner, som forenkler elementer fra flere traditioner til individuelle øvelser – det er den form, danske kurser og trommerejser typisk bygger på.
Kilder
- lex.dk: shamanisme (Armin W. Geertz, professor emeritus, Aarhus Universitet) – aflæst 18/8-2026.
- da.wikipedia.org: Shamanisme – aflæst 18/8-2026.
- lex.dk: totemisme (Rune Engelbreth Larsen) – aflæst 18/8-2026.
- en.wikipedia.org: Core shamanism – aflæst 18/8-2026.
- en.wikipedia.org: Neoshamanism – aflæst 18/8-2026.
- Declaration of War Against Exploiters of Lakota Spirituality, Lakota Summit V, 10. juni 1993.
- Arvol Looking Horse, «Concerning the deaths in Sedona», 16. oktober 2009.
Læs videre om svedehytte, totemdyr og medicinhjulet, eller se om afsenderen bag artiklen.