Denne side er et opslagsværk over de psykologiske begreber og modeller, sitet forklarer – forsvarsmekanismer, Freuds personlighedsmodel, selviscenesættelse, personlighedspsykologi og metakognition. Siden handler ikke om at læse psykologi som fag eller uddannelse; den samler i stedet de begreber, du kan møde, når du læser om dig selv eller andre, og linker videre til den fulde gennemgang af hvert emne.
Hvad er de vigtigste begreber i psykologien?
Fem begreber går igen på tværs af psykologien og på tværs af denne side: personligheden, det ubevidste, forsvarsmekanismerne, selviscenesættelsen og metakognitionen. Tabellen giver den korte definition af hver – uddybningen og eksemplerne følger i afsnittene nedenfor.
| Begreb | Hvad det betyder | Læs mere |
|---|---|---|
| Personlighed | De relativt stabile mønstre i tanker, følelser og adfærd, der kendetegner en person over tid | Freuds personlighedsmodel |
| Det ubevidste | Den del af sindet, der ikke er umiddelbart tilgængelig for bevidst opmærksomhed, men som ifølge psykoanalysen alligevel påvirker tanker og handlinger | Se afsnittet om Freuds personlighedsmodel nedenfor |
| Forsvarsmekanismer | Ubevidste strategier, sindet bruger til at beskytte sig mod ubehagelige følelser og konflikter | Se afsnittet nedenfor på denne side |
| Selviscenesættelse | Den måde, vi bevidst eller ubevidst tilpasser vores fremtoning på i mødet med andre | Selviscenesættelse |
| Metakognition | Evnen til at tænke over egne tanker – at være bevidst om, hvordan man tænker, ikke kun hvad man tænker | Metakognitiv terapi |
Hvilke forsvarsmekanismer findes der?
De mest almindelige forsvarsmekanismer er fortrængning, projektion, benægtelse, rationalisering, forskydning, regression, intellektualisering og splitting. Alle er ubevidste strategier, sindet bruger til at holde ubehagelige følelser eller tanker på afstand.
Fortrængning
Fortrængning er, når ubehagelige tanker, minder eller impulser holdes aktivt uden for bevidstheden. Et eksempel er at «glemme» en pinlig episode fuldstændigt, uden bevidst at have besluttet det.
Projektion
Projektion er, når man tillægger andre en følelse eller tanke, man ikke selv kan acceptere at have. Et eksempel er, at en person, der selv er vred, oplever alle andre som vrede på sig.
Benægtelse
Benægtelse er, når en ubehagelig del af virkeligheden simpelthen ignoreres eller afvises. Et eksempel er at fortsætte, som om intet er hændt, efter en alvorlig besked.
Rationalisering
Rationalisering er, når man finder en tilsyneladende logisk forklaring på noget, der egentlig er ubehageligt eller pinligt, for at slippe for at forholde sig til den egentlige følelse. Et eksempel er at forklare et afslag med, at «jobbet nok ikke var noget for mig alligevel».
Forskydning
Forskydning er, når en følelse rettes mod noget eller nogen, der er mindre farligt end det egentlige mål. Et eksempel er at komme hjem og være kort for hovedet over for familien efter en dårlig dag med chefen.
Regression
Regression er, når man under pres falder tilbage til en tidligere udviklingsmæssig måde at reagere på. Et eksempel er at reagere med raserianfald som voksen i en presset situation.
Intellektualisering
Intellektualisering er, når man holder en følelsesmæssig svær situation på afstand ved at tale om den udelukkende i faktuelle eller analytiske vendinger.
Splitting
Splitting er, når man ser mennesker eller situationer i skarpe modsætninger – enten helt gode eller helt dårlige – uden nuancer imellem.
Hvilke forsvarsmekanismer beskriver Anna Freud?
Anna Freud, Sigmund Freuds datter, videreudviklede og systematiserede sin fars teori om forsvarsmekanismer. Hun beskrev blandt andet, hvordan mekanismerne kan ordnes efter, hvornår i den psykiske udvikling de typisk tages i brug: regression og projektion hører til de tidligste og mest grundlæggende, mens mere modne mekanismer som sublimering forudsætter en videre udviklet personlighed. Hendes arbejde er en del af grundlaget for, at forsvarsmekanismer i dag beskrives som et helt spektrum – fra de mest primitive til de mest modne.
Freuds personlighedsmodel – det’et, jeget og overjeget
Sigmund Freud beskrev personligheden som et samspil mellem tre instanser: det’et, som rummer de umiddelbare drifter og behov, jeget, som forhandler mellem drifterne og virkelighedens krav, og overjeget, som repræsenterer internaliserede normer og moral. Modellen er stadig den mest kendte ramme for at forstå, hvor forsvarsmekanismerne kommer ind i billedet – de er jegets redskaber til at håndtere spændingen mellem det’et og overjeget. Læs den fulde gennemgang med eksempler på Freuds personlighedsmodel.
Personlighedspsykologi: hvordan personligheden beskrives
Personlighedspsykologi er det fagområde, der beskriver og måler de stabile forskelle mellem mennesker – hvordan vi typisk tænker, føler og handler. Det er vigtigt at skelne mellem almindelige personlighedstræk, som alle har i en eller anden grad, og en personlighedsforstyrrelse, som er en psykiatrisk diagnose, hvor mønstrene er så fastlåste og gennemgribende, at de giver reelle problemer i hverdagen. Denne side beskriver kun de almindelige begreber – den fulde gennemgang af de ni typer personlighedsforstyrrelser, deres kendetegn og hvordan diagnosen stilles, ligger på personlighedsforstyrrelser: 9 typer, symptomer og tal. Et af de mest omtalte eksempler er borderline personlighedsforstyrrelse. Arbejder du i stedet med almindelige, ikke-diagnostiske mønstre hos dig selv, hører det snarere under selvudvikling.
Selviscenesættelse og det sociale jeg
Selviscenesættelse er den måde, vi tilpasser vores fremtoning, ord og adfærd på, afhængigt af hvem vi er sammen med, og hvad situationen kræver. Det er ikke det samme som at være falsk – de fleste mennesker iscenesætter sig selv en smule i alle sociale situationer, uden at det er bevidst manipulation. Læs den fulde gennemgang af begrebet, dets baggrund og hvornår det bliver et problem, på selviscenesættelse.
Nyere retninger: metakognition
Metakognition er evnen til at tænke over sine egne tanker – ikke bare at have en bekymring, men at kunne observere, at man bekymrer sig, og forholde sig til det. Metakognitiv terapi bygger videre på dette princip og arbejder med forholdet til tankerne frem for tankernes indhold. Læs mere om metoden på metakognitiv terapi.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en forsvarsmekanisme?
En forsvarsmekanisme er en ubevidst strategi, sindet bruger til at beskytte sig mod ubehagelige følelser, tanker eller konflikter – for eksempel fortrængning, projektion eller benægtelse.
Hvad er forskellen på personlighed og en personlighedsforstyrrelse?
Personlighed er de almindelige, stabile træk, alle mennesker har i forskellig grad. En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk diagnose, hvor mønstrene er så fastlåste, at de giver reelle problemer i hverdagen.
Hvad er selviscenesættelse?
Selviscenesættelse er den måde, vi bevidst eller ubevidst tilpasser vores fremtoning og adfærd på i mødet med andre mennesker.
Hvad er det’et, jeget og overjeget?
Det er Freuds tre instanser i personligheden: det’et rummer drifterne, jeget forhandler mellem drifterne og virkeligheden, og overjeget repræsenterer internaliserede normer og moral.
Hvad er metakognition?
Metakognition er evnen til at tænke over sine egne tanker – at være bevidst om, hvordan man tænker, ikke kun hvad man tænker.
Kilder
Læs også om beslægtede emner på personlighedsforstyrrelser, om Maslows behovspyramide, om at være traumatiseret, og om afsenderen bag artiklerne på om afsenderen.