Borderline er det almindelige navn for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline-typen – en psykiatrisk diagnose kendetegnet ved impulsivitet, følelsesmæssig ustabilitet og et ustabilt selvbillede og relationer til andre. Den engelske betegnelse er borderline personality disorder (forkortet BPD). Cirka 1,6 procent (1,6 %) af den danske befolkning har borderline (Psykiatrifonden, med henvisning til Sundhedsstyrelsen). Denne side gennemgår symptomerne, hvad der ligger bag diagnosen, hvordan den behandles, og hvad du som pårørende konkret kan gøre. Siden erstatter ikke en udredning – kun en psykiater eller en psykolog kan stille diagnosen.
Hvad er borderline?
Borderline er en type personlighedsforstyrrelse, hvor de bærende træk er impulsivitet, stærkt svingende følelser og en usikker selvopfattelse. Diagnosen hører under den bredere kategori emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, som ud over borderline-typen også omfatter en impulsiv type uden det ustabile selvbillede – se den fulde gennemgang af alle ni typer på personlighedsforstyrrelser: 9 typer, symptomer og tal. Graden varierer meget fra person til person, og symptomerne kan være mere eller mindre udtalte over tid.
Hvad er symptomerne på borderline?
Symptomerne på borderline rammer typisk tre områder på samme tid: følelsesmæssige reaktioner, relationerne til andre og impulsstyringen. Ingen har nødvendigvis alle symptomerne, og de kan variere i styrke.
Følelser
- Ustabilt humør med kraftige følelsesmæssige udsving, der kan skifte hurtigt og intenst.
- Vredesudbrud og til tider aggressiv adfærd, der kan være svære at styre.
- En kronisk følelse af indre tomhed.
Relationer og selvbillede
- Usikkerhed på egen person og hvem man er.
- Intense følelser og ustabile relationer til andre.
- Stærk frygt for at blive forladt eller afvist.
- Stor følsomhed over for andres handlinger og ord, særligt kritik.
Adfærd og risiko
- Impulsiv adfærd og impulsive handlinger uden hensyn til konsekvenserne.
- Hos nogle en tendens til selvskadende adfærd.
Selvskade og tanker om selvmord kan forekomme som en del af symptombilledet. Er der akut risiko, skal egen læge, psykiatrisk skadestue eller Livslinjen (70 201 201) kontaktes – denne side erstatter ikke akut hjælp. Borderline optræder desuden ofte sammen med andre tilstande, blandt andet depression og angst, hvilket kan gøre både symptombilledet og behandlingen mere sammensat.
Hvorfor får man en borderline personlighedsforstyrrelse?
Borderline opstår i et samspil mellem arv og miljø, ikke af én enkelt årsag. Min Medicin beskriver tilstanden som resultatet af et komplekst samspil mellem genetiske faktorer og opvækstvilkår, hvor utilstrækkelig udvikling af sociale færdigheder i opvæksten – ofte i samspil med traumatiske begivenheder og belastede opvækstforhold, herunder vold eller misbrug hos forældre – øger risikoen. Det betyder ikke, at alle med en svær opvækst udvikler borderline, og heller ikke, at alle med borderline har haft en svær opvækst.
Hvad kan udløse borderline-symptomer?
Akutte episoder med voldsomme reaktioner udløses ofte af oplevelser, der rammer de mest sårbare punkter: en oplevelse af at blive afvist eller forladt, konflikter i nære relationer, eller store forandringer i livet. Det udløsende er ikke det samme som årsagen til diagnosen – det er det, der kan sætte gang i en konkret episode hos en person, der allerede har diagnosen.
Hvad er forskellen på borderline-typen og den impulsive type?
Forskellen ligger i, om der også er et ustabilt selvbillede. Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse findes i to undertyper i ICD-10: den impulsive type, hvor det bærende træk er svært ved at styre vrede og impulser uden i øvrigt et ustabilt selvbillede, og borderline-typen, hvor der derudover er en usikker selvopfattelse, intense og ustabile relationer og en kronisk følelse af indre tomhed. Det er borderline-typen, symptomerne og rådene på denne side handler om.
Hvem bliver ramt af borderline?
Borderline diagnosticeres hos både mænd og kvinder, men Psykiatrifonden peger på, at de to køn ofte behandles forskelligt i det psykiatriske system, og at symptomerne kan komme til udtryk på forskellige måder. Diagnosen viser sig typisk første gang i sen ungdom eller tidlig voksenalder, og forløbet varierer meget fra person til person – nogle oplever, at ustabile forhold gradvis afløses af mere stabile relationer og et mere normalt liv med alderen og den rette behandling, mens andre har et mere vedvarende forløb. Denne side kan ikke sige noget om, hvordan det går den enkelte.
Hvordan behandler man borderline?
Den primære behandling af borderline er psykoterapi over en længere periode – ikke medicin. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje fra 2019 og Min Medicin fremhæver dialektisk adfærdsterapi (DAT) som en af de mest anvendte og velundersøgte metoder til borderline, ved siden af andre psykoterapeutiske tilgange som mentaliseringsbaseret terapi (MBT). DAT kombinerer individuelle samtaler med færdighedstræning, ofte i grupper, hvor formålet er at give bedre redskaber til at regulere sine følelser, tåle ubehag og opbygge stabile relationer – uden at det garanterer et bestemt resultat for den enkelte. Behandlingen foregår typisk i det offentlige psykiatriske system eller hos privatpraktiserende psykologer og psykoterapeuter med særlig erfaring i personlighedsforstyrrelser. Medicin bruges sjældent mod selve personlighedsforstyrrelsen, men kan i perioder dæmpe følgesymptomer som angst eller søvnproblemer. Hvilken professionel hjælp der er relevant, afgør den behandlende psykiater eller psykolog ud fra den enkeltes situation – denne side anbefaler ikke én metode frem for en anden, og lover ikke et bestemt udfald.
Hvordan håndterer man en person med borderline?
Som pårørende hjælper det mest at forstå mønstrene bag diagnosen, at sætte grænser på en kærlig og respektfuld måde, og selv at søge professionel støtte, hvis belastningen bliver stor. Bedre Psykiatri, som har flere artikler om netop dette i top 10 på Google, giver denne konkrete vejledning:
- Søg viden om diagnosen – gennem psykoedukation eller samtaler med den pågældendes behandler – så reaktionerne bliver lettere at forstå.
- Sæt grænser i en kærlig og respektfuld form; det er både i orden og nødvendigt at passe på sig selv som pårørende.
- Lav en konkret plan for, hvad der skal ske i en akut, følelsesmæssig krise, så begge parter ved, hvad der skal gøres.
- Undgå at analysere «hvorfor» midt i en intens episode – fokusér på at hjælpe med at falde til ro, ikke på at finde forklaringen der og da.
- Søg selv et fællesskab med andre pårørende, fx gennem Bedre Psykiatri, hvor du kan tale med andre i samme situation.
Diagnosen kan i perioder have betydelig indvirkning på både den ramte og de nærmeste, og det er både normalt og vigtigt, at pårørende selv har gode relationer og et netværk uden for hjemmet.
Hvilke andre typer personlighedsforstyrrelser findes der?
Borderline er den hyppigst beskrevne af de ni ICD-10-typer, men langt fra den eneste. Se kendetegn, ICD-10-koder og hyppighed for de øvrige otte typer – blandt andet paranoid, narcissistisk og dyssocial personlighedsforstyrrelse – i den samlede gennemgang på personlighedsforstyrrelser: 9 typer, symptomer og tal, som også beskriver, hvordan diagnosen stilles.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er borderline?
Borderline er en type personlighedsforstyrrelse med impulsivitet, følelsesmæssig ustabilitet og et ustabilt selvbillede og relationer til andre. Cirka 1,6 % af den danske befolkning har diagnosen.
Hvad er de vigtigste symptomer på borderline?
Ustabilt humør, vredesudbrud, usikker selvopfattelse, sårbarhed over for kritik, ustabile relationer, frygt for at blive forladt og en kronisk følelse af indre tomhed. Ikke alle har alle symptomerne.
Hvad skyldes borderline?
Et samspil mellem arv og opvækstvilkår, herunder traumatiske begivenheder – ikke én enkelt årsag. Hverken arv alene eller opvækst alene forklarer, hvem der udvikler diagnosen.
Hvordan behandles borderline?
Primært med psykoterapi over tid, ofte dialektisk adfærdsterapi (DAT), som blandt andet arbejder med at regulere sine følelser og opbygge stabile relationer. Medicin bruges sjældent mod selve forstyrrelsen, men kan dæmpe følgesymptomer i perioder.
Kan jeg selv finde ud af, om jeg har borderline?
Nej. Diagnosen kan kun stilles af en psykiater eller en psykolog efter en grundig udredning – denne side tilbyder ingen selvtest. Mistanke om borderline afklares hos egen læge, som henviser videre.
Hvad kan jeg gøre som pårørende til en med borderline?
Søg viden om diagnosen, sæt grænser på en kærlig måde, søg professionel støtte til dig selv, lav en plan for akutte kriser, og søg selv et fællesskab med andre pårørende, fx via Bedre Psykiatri.
Kilder
- Psykiatrifonden: Borderline.
- Psykiatrifonden: Mænd og kvinder med borderline behandles forskelligt.
- Min Medicin: Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
- Sundhedsstyrelsen: National klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline-type (2019).
- Bedre Psykiatri: Sådan kan du hjælpe en med borderline.
- Bedre Psykiatri: Sådan foregår behandling af borderline.
Læs også om de øvrige personlighedsforstyrrelser, om beslægtede psykologiske begreber og modeller, og om afsenderen bag artiklen.