Selvværd handler om, hvem du er – din indre følelse af at være god nok, uanset hvad du præsterer. Selvtillid handler om, hvad du kan – din tro på egne evner i konkrete situationer. Du kan sagtens have høj selvtillid på ét område af dit liv og samtidig kæmpe med lavt selvværd.
Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?
Forskellen er, at selvværd er din væren, mens selvtillid er din gøren. Selvværd er den grundlæggende følelse af at have værdi som menneske, uafhængigt af, hvad du gør eller opnår. Selvtillid er derimod situationsbestemt: den tro, du har på, at du kan løse en opgave, holde en tale eller lære noget nyt. De to følges ofte ad, men langt fra altid – og netop dét er grunden til, at det er værd at kende forskellen, når du skal arbejde med at få det bedre med dig selv.
Hvad er selvværd?
Selvværd er din indre følelse af at være god nok, bare for den du er – uanset præstationer, udseende eller andres bedømmelse. Det er en form for grundlæggende værdighed, du i princippet har krav på uden at skulle gøre dig fortjent til den.
- Selvværd er stabilt over tid, når det er sundt – det svinger ikke voldsomt, bare fordi en enkelt dag går skidt.
- Selvværd handler om at acceptere dig selv, også de sider, du ikke er stolt af.
- Selvværd kan være lavt, selv hos mennesker, der ser succesfulde ud udefra – de to hænger ikke nødvendigvis sammen.
- Selvværd formes tidligt af, hvordan du blev mødt som barn, men det er ikke låst fast – det kan ændres hele livet.
Fordi selvværd er så tæt knyttet til din grundlæggende følelse af værdi, kan det være svært at sætte ord på, når det er lavt – det viser sig oftere som en generel utilstrækkeligheds-følelse end som én konkret tanke.
Hvad er selvtillid?
Selvtillid er din tro på det, du kan gøre og præstere – forankret i konkrete erfaringer, øvelse og de gange, du tidligere har lykkedes med noget.
- Selvtillid er ofte situationsbestemt: du kan have høj selvtillid til dit arbejde og lav selvtillid til for eksempel at danse eller tale foran andre.
- Selvtillid bygger typisk op gennem gentagelse – jo flere gange du lykkes med noget, jo mere selvtillid får du på netop det område.
- Selvtillid kan svinge meget mere fra situation til situation end selvværd gør.
- Selvtillid kan bygges op igen efter et nederlag – det kræver som regel bare, at du prøver igen og lykkes flere gange, end du fejler.
Netop fordi selvtillid er knyttet til konkrete færdigheder, kan den vokse relativt hurtigt, når du øver dig målrettet – i modsætning til selvværd, der som regel ændrer sig langsommere.
De fire kombinationer af selvværd og selvtillid
Fordi selvværd og selvtillid er to forskellige akser, kan de kombineres på fire måder – og de fleste mennesker vil kunne genkende sig selv i mere end én af dem, afhængigt af område i livet.
| Kombination | Kendetegn | Hverdagseksempel |
|---|---|---|
| Højt selvværd + høj selvtillid | Tror på egne evner og accepterer sig selv, uanset udfaldet | Går til jobsamtalen forberedt, og er okay med sig selv, uanset svaret |
| Højt selvværd + lav selvtillid | Har det grundlæggende godt med sig selv, men tvivler på konkrete færdigheder | Føler sig værdifuld som ven og partner, men tør ikke tale til møder |
| Lavt selvværd + høj selvtillid | Præsterer og lykkes ofte, men føler sig alligevel ikke god nok indeni | Får ros på arbejdet, men går hjem og tænker, at det bare var held |
| Lavt selvværd + lav selvtillid | Tvivler både på egne evner og på egen værdi | Undgår nye udfordringer og tror sjældent på, at det vil gå godt |
Hvad er tegn på lavt selvværd?
Lavt selvværd viser sig sjældent som én enkelt ting, men som et mønster af tanker og reaktioner, du kan genkende hos dig selv over tid.
- Står du ofte med stramme, urealistiske krav til dig selv?
- Døjer du med mange negative tanker om dig selv?
- Føler du dig hurtigt skuffet over dig selv, når noget ikke lykkes?
- Sammenligner du dig ofte med andre og kommer til kort?
- Har du svært ved at tage imod ros eller komplimenter?
- Føler du, at du skal præstere for at fortjene at blive holdt af?
Genkender du flere af spørgsmålene, er det ikke i sig selv et faresignal – det er almindeligt, og det er noget, du kan arbejde med. Bliver mønstret derimod meget udtalt eller vedvarende, hører det hjemme i afsnittet om, hvornår lavt selvværd er noget andet, længere nede.
Hvordan får du et bedre selvværd?
Du får et bedre selvværd ved gradvist at ændre den måde, du taler til og behandler dig selv på – ikke ved at vente på, at følelsen kommer af sig selv. Har du brug for hjælp til bedre selvværd, er her de tilgange, der oftest anbefales, når spørgsmålet er, hvordan man får selvværd i praksis.
- Tal pænere til dig selv: læg mærke til den indre stemme, og øv dig i at tale til dig selv, som du ville tale til en ven.
- Accepter dine fejl: fejl er information, ikke bevis for, at du ikke er god nok.
- Find fællesskaber, hvor du er ønsket: mennesker omkring dig, der ser og værdsætter dig, som du er.
- Kom ud af din komfortzone i små skridt: hver gang du gør noget, der føles lidt svært, bygger du bevis for dig selv.
Der findes ikke én genvej til at få det bedre med dig selv – men de fleste, der arbejder seriøst med det over tid, oplever en reel forskel.
Hvordan styrker du din selvtillid?
Du styrker din selvtillid ved at samle konkrete beviser for, at du kan – ikke ved at overtale dig selv med ord alene.
- Øv det svære gradvist: vælg opgaver, der er lidt for svære, men ikke umulige, og gentag dem.
- Fokusér på succeser: skriv ned, hvad der lykkedes, i stedet for kun at huske det, der gik galt.
- Forbered dig konkret: selvtillid til en bestemt opgave vokser ofte simpelthen af at have øvet den flere gange.
Selvværd hos børn og unge
Hos børn og unge er ros for indsats – ikke kun for resultater – en af de faktorer, der oftest fremhæves som afgørende for et sundt selvværd. Er du selv ung og kæmper med selvværd eller selvtillid, kan du finde gratis og anonym rådgivning hos Mindhelper, der er en offentligt finansieret platform målrettet netop unge.
Hvornår er lavt selvværd noget andet?
Lavt selvværd er i sig selv ikke en diagnose – men bliver det ledsaget af vedvarende nedtrykthed, angst, eller tanker der påvirker din hverdag markant over længere tid, kan det være noget andet, som hører hjemme hos en fagperson, ikke i en artikel om selvudvikling. Et lavt selvværd, du selv kan arbejde med gennem de øvelser, der er nævnt ovenfor, er ikke det samme som en tilstand, der kræver terapi, og kun din egen læge eller en psykolog kan afgøre, hvor grænsen går i dit tilfælde. Tal med din læge, hvis følelsen af ikke at være god nok fylder det meste af din hverdag, går ud over din søvn eller dit arbejde, eller ledsages af tanker om at skade dig selv – en henvisning til terapi er i de tilfælde ikke et nederlag, men det rigtige næste skridt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?
Selvværd handler om, hvem du er – din grundlæggende følelse af at være god nok. Selvtillid handler om, hvad du kan – din tro på konkrete evner og præstationer.
Kan man have høj selvtillid og lavt selvværd?
Ja. Du kan tro fuldt og fast på dine evner på ét område og alligevel have en grundlæggende følelse af ikke at være god nok som person.
Hvad er tegn på lavt selvværd?
Typiske tegn er stramme krav til dig selv, mange negative tanker, hurtig skuffelse over egne fejl og en tendens til at sammenligne dig med andre.
Hvordan får jeg bedre selvværd?
Ved gradvist at tale pænere til dig selv, acceptere fejl som information frem for domme, og opsøge relationer, hvor du bliver værdsat for den, du er.
Kan selvværd ændre sig som voksen?
Ja, selvværd kan styrkes hele livet – det er ikke fastlåst fra barndommen, selvom tidlige oplevelser ofte lægger en del af grunden.
Hvordan får man selvværd, hvis man aldrig har haft det?
Ved at starte i det små: tale pænere til dig selv, lægge mærke til det, der lykkes, og opsøge relationer, hvor du bliver mødt, som du er – selvværd bygges op over tid, ikke på én gang.