Typer af personlighedsforstyrrelser – Det kan være svært at gennemskue spektret af personlighedsforstyrrelser. Der findes mange, og nogle gange minder symptomerne om hinanden. Men det er vigtigt at skelne mellem de forskellige typer for at få den rigtige hjælp. Læs mere om de mest almindeligste diagnoser her på siden.

Personlighedsforstyrrelser dækker over en række forskellige psykiatriske diagnoser. Fælles for dem alle er, at de påvirker personlighedens opbygning. Ofte viser symptomerne sig allerede i barndommen. Og de kan blive værre med tiden, hvis den syge ikke får den rigtige hjælp.

Derfor er det vigtigt at skride ind så tidligt som muligt. Og hvis du synes, at du kan genkende dig selv i nogle af beskrivelserne, bør du søge lægehjælp. Der findes nemlig mange forskellige behandlingsmuligheder, som kan have en stor positiv effekt.

Borderline

Borderline er den mest almindelige form for personlighedsforstyrrelse. Den kaldes også for emotionelt ustabil forstyrrelse.

Personer med borderline er ofte impulsiv og kan have voldsomme, svingende følelser. De kan have pludselige vredesudbrud – nogle gange uden en klar grund. Deres forhold til andre kan derfor også være kaotiske, men samtidigt har de ofte en frygt for at være alene. Personer med borderline kan også have en tendens til at true med eller udføre selvskade.

Kan du genkende dig selv i symptomerne? Eller lyder det som en du kender? Så læs mere om borderline personlighedsforstyrrelse hos Michael Søderberg her!

Paranoid

Paranoid personlighedsforstyrrelse er som navnet antyder karakteriseret ved mistænksomhed og mistillid. Personer med sygdommen har en tendens til at antage, at omverdenen vil dem ondt. Og de kan være følsomme over for både indbildte og reelle krænkelser.

Hvis du er paranoid, bærer du ofte også nag i lang tid. Du har en stor tro på egne evner og undgår hjælp fra andre.

Skizoid

Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse bliver ofte opfattet som isolerede og svære at komme i kontakt med. De holder af at være alene, og har sjældent et behov for kontakt med andre mennesker.

Skizoide personer har ofte svage sociale evner. Og de foretrækker jobs, hvor de har så lidt kontakt som muligt med omverdenen.

Narcissistisk

Som navnet antyder er personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse ofte enormt selvoptagede. De har store tanker om deres egne evner, og nedvurderer generelt alle andre. De kræver ofte ros og anerkendelse fra omverdenen. Og de kan blive fornærmede, hvis de ikke får det.

Narcissistiske personer er ofte optagede af at gøre et godt førstehåndsindtryk, men beholder sjældent samme relationer i længere tid. De mangler som regel empati, og er sjældent interesseret i andres følelser eller behov. Særlig hvis disse behov ikke gavner dem.

Antisocial

Denne diagnose kaldes også dyssocial personlighedsforstyrrelse, og den var tidligere kendt som psykopati. Af den grund er der også mange fordomme og misforståelser om sygdommen.

Antisociale personer har ofte enormt gode social evner. Problemet er, at de mangler samvittighed og empati. De er ligeglade med andres følelser, og hvis du kan blive snydt, fortjener du det. Af den grund er der også en overvægt af personer med denne diagnose, som er kriminelle.

De er ofte optagede af sig selv, og tænker ikke på andres behov. Desuden har de en tendens til at bruge penge, de ikke har og gøre ting uden at tænke over konsekvenserne.

Hysterisk

Et andet navn for denne diagnose er histrionisk personlighedsforstyrrelse. Personer med denne diagnose vil hele tiden gerne være i centrum. De er overdramatiske og følelsesmæssigt ustabile. De har tendens til at fare op over småting og overdrive, når de skal beskrive følelser og begivenheder.

Ligesom narcissistiske personer kræver de konstant ros og anerkendelse. Og hvis de ikke får den opmærksomhed, de føler, de fortjener, reagerer de nogle gange ved at lyve eller manipulere sig til det.

Dependent

Dependent kaldes også for afhængig personlighedsforstyrrelse i folkemunde. Dependente personer er som navnet antyder enormt uselvstændige og afhængige andre. De kan ikke tage beslutninger for sig selv, og har konstant brug for hjælp og støtte.

De er desuden enormt bange for at være alene, og vil gøre meget for at blive i et forhold. Derfor kan mange med sygdommen også ende i usunde forhold, hvor de bliver mishandlet eller på anden vis behandlet dårligt.

Søg hjælp, hvis du har brug for det

Kan du genkende dig selv eller nogen i din omgangskreds i en af diagnoserne? Så er der hjælp at hente. Og med behandling kan flere af symptomerne blive håndteret. Så tag kontakt til din læge eller en psykoterapeut, hvis du er i tvivl.

Læs også artiklen om selviscenesættelse her.

Kommentarer til typer af personlighedsforstyrrelser

Nedenfor kan du komme med kommentar til artiklen “Typer af personlighedsforstyrrelser”.