Selviscenesættelse er ifølge Den Danske Ordbog «en persons bevidste eller ubevidste formning af omgivelsernes oplevelse af vedkommende, fx gennem opsigtsvækkende opførsel eller udseende» (ordnet.dk, aflæst 18/8-2026). Ordet er dansk og kendt fra 1969 – 34 år før Facebook. Herunder får du eksempler fra hverdagen, boligen og de sociale medier, og teorien bag: Erving Goffmans idé om livet som en forestilling.
Hvad betyder selviscenesættelse?
Selviscenesættelse betyder, at man bevidst eller ubevidst former, hvordan andre oplever én – gennem tøj, sprog, kropssprog og handlinger. Vi gør det af flere grunde:
- Identitet: vi viser andre, hvem vi er, eller gerne vil være.
- Fællesskab: vi tilpasser os for at passe ind i en gruppe eller et fællesskab.
- Respekt: vi vil fremstå dygtige eller seje i andres øjne.
| Sociale medier | Arbejde | Privatliv | |
|---|---|---|---|
| Bevidst | Vælger, hvilke billeder der deles | Klæder sig formelt til et vigtigt møde | Rydder op, inden gæster kommer |
| Ubevidst | Reagerer instinktivt for at få likes | Efterligner kollegers tone uden at tænke over det | Overtager forældres vaner i hjemmet |
Hvor ser vi selviscenesættelse?
Selviscenesættelse foregår overalt, hvor andre kan iagttage os – ikke kun på sociale medier.
- Hverdag: måden vi taler, klæder os og opfører os på over for andre mennesker.
- Bolig: hvordan vi indretter vores hjem, når vi ved, at gæster skal se det.
- Internet: billeder og opslag, vi vælger at dele på sociale medier.
- Arbejde: den rolle, vi spiller over for kolleger og chefer.
Selviscenesættelse i dagligdagen
Det handler om, hvordan man gerne vil fremstå: som en god far, en elskende mand, en god ven eller en omsorgsfuld kollega – eller måske den sjove og skøre kollega, der altid er med til fester og arrangementer på arbejdspladsen. Det gælder også det digitale puslespil: hvad vi ser på Netflix, og hvor vi tjekker ind med mobilen.
Selviscenesættelse på de sociale medier
Man præsenterer sig selv på en bestemt måde, eksempelvis gennem profilbillede, likes og deling af billeder. De fleste har langt flere billeder på telefonen, end de vælger at dele – udvalget er selv en del af iscenesættelsen.
Selviscenesættelse i boligen
Boligen er også en scene: mange indretter hjemmet med tanke på, hvordan det ser ud for gæster – fra den ryddede stue til synligt udstillede bøger – på samme måde, som man vælger tøj eller profilbillede.
Erving Goffman: livet som en forestilling
Den amerikansk-canadiske sociolog Erving Goffman (1922-1982) beskrev i 1959 i «The Presentation of Self in Everyday Life» – på dansk «Vore rollespil i hverdagen» (1992) – hvordan mennesker iscenesætter sig selv som skuespillere på en scene.
- Det dramaturgiske perspektiv: Goffman sammenlignede det sociale liv med en teaterforestilling, hvor vi spiller roller for forskelligt publikum.
- Forscene og bagscene: på forscenen viser vi den version af os selv, vi ønsker, andre skal se; på bagscenen – fx hjemme – kan vi slappe af.
- Indtryksstyring: Goffmans begreb for den bevidste eller ubevidste styring af, hvilket indtryk vi giver andre.
Goffmans pointe var ikke, at mennesker er kyniske beregnere, men at samfundet opstår gennem netop de situationer, hvor vi iscenesætter os selv for hinanden – ligesom Freuds personlighedsmodel forklarer den indre konflikt bag vores handlinger.
Hvor kommer ordet fra?
Ordet selviscenesættelse er dansk og ifølge Den Danske Ordbog kendt fra 1969 – årtier før sociale medier. Ordbogens citatkilder viser ordet i brug fra Alt for Damerne i 1990 til Politiken i 2023.
Iscenesættelse, selviscenesættelse og selvfremstilling
Iscenesættelse er det bredere ord for bevidst at fremstille noget. Selviscenesættelse er, når man iscenesætter sig selv. Selvfremstilling bruges ofte synonymt, men lægger vægt på det, man viser frem.
Børn, unge og selviscenesættelse
Børn og unge er vokset op med den digitale hverdag, og det er derfor en naturlig del af deres hverdag at bruge tid på de sociale medier.
Problemet lige nu med de sociale medier er, at man endnu ikke har noget evidens for, hvilken effekt den her selviscenesættelse på de sociale medier har af påvirkning på de børn og unge. Flere forskere er bange for, at børn og unge kan få en urealistisk forestilling om, hvordan man skal opføre sig og se ud, når de efterligner deres idoler.
Er selviscenesættelse noget negativt?
Nej, ikke nødvendigvis. Selviscenesættelse er ifølge Goffman en grundlæggende del af social interaktion, ikke et tegn på, at nogen er falske. Det ses ofte i politik, reality-tv og på arbejdsmarkedet, og flere forskere kobler det til det senmoderne samfund, hvor identitet i højere grad er noget, vi selv skal skabe. Det bliver først et problem, hvis det går ud over trivslen, eller det giver et urealistisk billede af, hvordan man «skal» se ud.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder selviscenesættelse?
En persons bevidste eller ubevidste formning af, hvordan andre oplever vedkommende – gennem tøj, sprog, krop og handlinger (Den Danske Ordbog).
Hvad er forskellen på iscenesættelse og selviscenesættelse?
Iscenesættelse er det bredere ord for bevidst at fremstille noget. Selviscenesættelse er, når man iscenesætter sig selv.
Hvem er Erving Goffman, og hvad sagde han om selviscenesættelse?
En sociolog (1922-1982), der i 1959 sammenlignede social interaktion med en teaterforestilling, hvor vi spiller roller på en forscene og slapper af på en bagscene.
Er selviscenesættelse noget negativt?
Nej. Det bliver kun et problem, hvis det går ud over trivslen, eller det giver et urealistisk billede af, hvordan man bør se ud.
Hvad hedder selviscenesættelse på engelsk?
«Self-presentation» eller «impression management» – de fagtermer, teorien bruger.
Kilder
- Den Danske Ordbog: selviscenesættelse – aflæst 18/8-2026.
- lex.dk: Erving Goffman (1959, Vore rollespil i hverdagen 1992, for-/bagscene) – aflæst 18/8-2026.
- snl.no: Erving Goffman (dramaturgisk perspektiv, inntrykksstyring) – aflæst 18/8-2026.
Se også vores gennemgang af drømmesymboler, og læs om afsenderen bag artiklen.