Der findes ni forskellige typer af personlighedsforstyrrelser i det diagnosesystem, danske behandlere bruger i dag. Fælles for dem er, at en persons måde at tænke, føle og forholde sig til andre på er vedvarende og gennemgribende afvigende fra det, samfundet forventer, fordi mønstrene sidder dybt i personligheden selv (sundhed.dk Patienthåndbogen, Psykiatrifonden). Psykiatrifonden definerer det kort som en psykiatrisk lidelse. De ni typer er: paranoid, skizoid, dyssocial (antisocial), emotionelt ustabil (heraf borderline-typen), histrionisk (hysterisk), narcissistisk, tvangspræget, ængstelig (evasiv) og dependent. Denne side gennemgår alle ni, hvor hyppige de er, hvordan diagnosen stilles, og hvad WHO’s nye system ICD-11 ændrer. Borderline er den største enkelttype og har sin egen, uddybende side: borderline – symptomer, årsager og behandling.
Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
En personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved faste, ufleksible mønstre i tanker, følelser og adfærd, som sidder dybt i personligheden og typisk viser sig allerede i barndom eller ungdom. Nogle kilder kalder det en psykisk tilstand (Psykiatri Plus), andre en psykiatrisk lidelse (Psykiatrifonden, sundhed.dk) – to ord for samme diagnosegruppe, ikke to forskellige ting. Vores medfødte personlighedstræk udvikler sig i et samspil med omgivelserne, ikke uafhængigt af dem (Psykiatrifonden), og mønstrene gør det svært at indgå i og fastholde nære relationer. Mange kan nikke genkendende til enkelte træk fra flere forskellige personlighedsforstyrrelser uden selv at have en diagnose. Det, der adskiller en personlighedsforstyrrelse, er graden: hvor fastlåst mønstret er i personligheden, og hvor meget det begrænser evnen til at fungere i dagligdagen. Man siger først, at nogen lider af en personlighedsforstyrrelse, når trækkene medfører reelle vanskeligheder for personen selv og i relationerne til andre – kun en psykiater eller en psykolog kan stille diagnosen, ikke en artikel på nettet.
Hvilke typer af personlighedsforstyrrelser findes der?
Der findes ni forskellige typer af personlighedsforstyrrelser, som i klinisk praksis grupperes i tre familier efter deres fælles træk: en excentrisk gruppe (paranoid, skizoid), en dramatisk gruppe (dyssocial, emotionelt ustabil, histrionisk, narcissistisk) og en ængstelig gruppe (tvangspræget, ængstelig/evasiv, dependent) – en inddeling flere danske kilder deler (Psykiatrifonden, infosundhed.dk, sundhed.dk Lægehåndbogen). Diagnosen kræver, at afvigelsen viser sig i mindst to af fire områder: erkendelse og holdning, følelsesliv, impulskontrol og behovstilfredsstillelse samt interpersonelle relationer – og at den har varet siden barndommen eller den tidlige ungdom (Psykiatrifonden). sundhed.dk’s Lægehåndbog bruger konsekvent «personlighedsstruktur» i stedet for «personlighedsforstyrrelse» i sine overskrifter, uden at det ændrer, hvad diagnosen dækker. De ni typer beskriver forskellige sider af personligheden, ikke ni forskellige sygdomme oven i hinanden. Tabellen viser kendetegn, ICD-10-kode og hyppighed for hver af de forskellige forstyrrelser.
| Type | Kendetegn | ICD-10-kode | Hyppighed (kilde) |
|---|---|---|---|
| Paranoid | Vedvarende mistænksomhed og mistillid til andres motiver | F60.0 | Ikke opgjort separat i danske kilder |
| Skizoid | Følelsesmæssig tilbagetrukkethed og foretrækker at være alene | F60.1 | Ikke opgjort separat |
| Dyssocial (antisocial) | Ringe hensyn til andres rettigheder, normer og regler | F60.2 | Ikke opgjort separat |
| Emotionelt ustabil | Impulsivitet og aggressiv adfærd uden umiddelbar belønning (impulsiv type); dertil usikker selvopfattelse og ustabile relationer (borderline-typen) | F60.30 / F60.31 | Borderline-typen: 1,6 % af befolkningen (Psykiatrifonden, med henvisning til Sundhedsstyrelsen) |
| Histrionisk (hysterisk) | Overdrevne følelsesudtryk, overfladiske følelser og opmærksomhedssøgende adfærd | F60.4 | Ikke opgjort separat |
| Narcissistisk | Stort behov for anerkendelse og begrænset indlevelse i andre | F60.8* | Ikke opgjort separat |
| Tvangspræget (anankastisk) | Overdreven ordenssans, perfektionisme og kontrolbehov | F60.5 | Ikke opgjort separat |
| Ængstelig (evasiv) | Stærk frygt for kritik og afvisning, som fører til social tilbagetrækning | F60.6 | Ikke opgjort separat |
| Dependent (afhængig) | Stort behov for omsorg og en overdreven frygt for at stå på egne ben | F60.7 | Ikke opgjort separat |
*ICD-10 navngiver officielt otte specifikke personlighedsforstyrrelser; narcissistisk er ikke en af de otte, men klassificeres under den bredere kategori «andre specifikke personlighedsforstyrrelser» (Netdoktor). I klinisk praksis og patientinformation regnes narcissistisk alligevel med som en af de ni gængse typer.
Paranoid personlighedsforstyrrelse
Paranoid personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved mistænksomhed og mistillid. Personen tolker ofte andres handlinger som fjendtlige, bærer nag længe efter en oplevet krænkelse og har svært ved at stole på andre – også i nære relationer.
Skizoid personlighedsforstyrrelse (skizoid personlighedsstruktur)
Personer med skizoid personlighedsstruktur bliver ofte opfattet som isolerede og svære at komme i kontakt med. De har nedsat evne til at udtrykke følelser, foretrækker aktiviteter alene frem for socialt samvær, og mangler ofte fornemmelse for de sociale spilleregler, der styrer almindelige sociale sammenhænge.
Dyssocial (antisocial) personlighedsforstyrrelse
Dyssocial personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved ringe hensyn til andres rettigheder og følelser, gentagne konflikter med sociale normer og regler, lav tolerance over for frustration og en tendens til at lægge ansvaret for egne handlinger over på andre (Psykiatrifonden). Diagnosen kaldtes tidligere psykopati – et ord, sundhedsfaglige kilder i dag bruger med forbehold, fordi det dækker bredere i almindelig tale end den kliniske diagnose.
Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil personlighedsstruktur)
Emotionelt ustabil personlighedsstruktur dækker over to undertyper. Den impulsive type er kendetegnet ved lav frustrationstærskel og impulsiv adfærd, der til tider bliver aggressiv, og svært ved at fastholde opmærksomheden uden umiddelbar belønning. Borderline-typen har derudover en usikker selvopfattelse, hvor kernen i personligheden kan opleves ustabil, samt ustabile relationer og en kronisk tomhedsfølelse. Borderline-typen er hyppigst beskrevet og har sin egen fulde gennemgang på borderline personlighedsforstyrrelse.
Histrionisk personlighedsforstyrrelse (histrionisk personlighedsstruktur)
Kendetegnet er overdrevne følelsesudtryk og overfladiske følelser samt opmærksomhedssøgende adfærd, som skaber udfordringer i forhold til sociale spilleregler. Mennesker med histrionisk personlighedsstruktur påvirkes let af andre, reagerer dramatisk og har ofte en egocentrisk adfærd (Psykiatrifonden).
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse (narcissistisk personlighedsstruktur)
Personer med narcissistisk personlighedsstruktur er ofte enormt selvoptagede, med et stort behov for beundring, en oplevelse af selv at være særlig eller vigtigere end andre, og en begrænset evne til at leve sig ind i andres følelser og behov – ofte drevet af en dybere frygt for ikke at blive set og anerkendt.
Tvangspræget (anankastisk) personlighedsforstyrrelse
Den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse, også kaldet OCPD, er kendetegnet ved overdreven ordenssans og perfektionisme, ofte så udtalt, at det går ud over evnen til at få opgaver færdiggjort. Mennesker med tvangspræget personlighed er typisk ubeslutsomme, stædige og pedantiske.
Ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse (ængstelig personlighedsstruktur)
Ængstelig, også kaldet evasiv, personlighedsstruktur er kendetegnet ved en stærk frygt for kritik og afvisning. Personen ønsker ofte kontakt med andre, men undgår den af frygt for afvisning og oplever sig selv som socialt utilstrækkelig. Psykiatrifonden beskriver tilstanden som en «svær og overset lidelse», fordi den ofte forveksles med generthed eller social angst.
Dependent personlighedsforstyrrelse
Dependent kaldes også afhængig personlighedsforstyrrelse. Personen har en overdreven frygt for at stå på egne ben og blive forladt, lader ofte andre tage ansvar og beslutninger, og søger hurtigt en ny nær relation, hvis en tæt relation ophører.
Hvordan viser en personlighedsforstyrrelse sig i sociale situationer og nære relationer?
I sociale situationer går ét mønster igen på tværs af de ni typer: svært ved at indgå i tætte, nære relationer (Psykiatrifonden). Hos nogle ses de følelsesmæssige reaktioner udadtil som vrede; hos andre foregår de indeni, og personen trækker sig ud af den sociale sammenhæng og bliver stille og afvisende. Fælles er, at det skaber problemer på jobbet eller i parforholdet, uden at personen selv oplever at have vanskeligheder. Mange har haft en utryg barndom, som har påvirket personligheden og evnen til senere at indgå i sociale sammenhænge (Psykiatrifonden).
Hvorfor får man en personlighedsforstyrrelse?
En personlighedsforstyrrelse opstår i et samspil mellem arv og miljø – ikke af én enkelt årsag. Sundhed.dk og Psykiatrifonden peger begge på, at mønstrene grundlægges i barndom og ungdom, ofte i samspil med ustabilitet, omsorgssvigt eller overgreb – men langt fra alle med en svær opvækst udvikler en forstyrrelse i personligheden. Psykiatri Plus opdeler årsagerne i tre lag: genetiske faktorer, miljømæssige faktorer (traumer, ustabile familiemiljøer) og psykologiske faktorer som en negativ selvopfattelse, lavt selvværd og identitetsforstyrrelser. Personlighedsforstyrrelser regnes for arveligt disponerede i en vis grad – men arv alene forklarer ikke, hvem der rammes.
Hvilke personlige og sociale konsekvenser kan en ubehandlet personlighedsforstyrrelse have?
De personlige og sociale omkostninger kan være store, hvis en personlighedsforstyrrelse ikke bliver behandlet (Psykiatrifonden) – mistede jobs, brudte parforhold og social isolation, med store personlige og sociale konsekvenser for både den enkelte og de nære relationer omkring vedkommende. Billedet er dog ikke statisk: symptomerne aftager som regel med alderen, og nogle, som fx impulsivitet, kan helt forsvinde. Gode, stabile relationer undervejs virker lindrende (Psykiatrifonden).
Hvor udbredte er personlighedsforstyrrelser?
Hvor mange der har en personlighedsforstyrrelse, afhænger helt af, hvor bredt man tæller – og de danske kilder er ikke enige om ét tal. Psykiatrifonden angiver 2-3 % af befolkningen, når man kun tæller de svære, socialt invaliderende tilfælde, og op mod 12-15 % i de bredeste opgørelser. Psykologer i Danmark angiver, at 6-10 % af den voksne befolkning opfylder kriterierne, og at 10-14 % af psykiatrisk indlagte patienter har en personlighedsforstyrrelsesdiagnose. Cirka 8.000 personer om året har personlighedsforstyrrelse som hoveddiagnose i det psykiatriske sygehusvæsen i Danmark (Psykiatrifonden, aflæst 18. august 2026). Personlighedsforstyrrelser er generelt underdiagnosticerede, fordi mange, der kunne diagnosticeres, ikke selv oplever behov for at søge behandling – og de regnes samlet set blandt de hyppigst forekommende psykiske lidelser (Psykologer i Danmark).
Er en personlighedsforstyrrelse en psykisk sygdom?
Ja – en personlighedsforstyrrelse regnes som en psykisk sygdom på linje med angst og depression i det psykiatriske klassifikationssystem (Psykiatrifonden). Langt de fleste med diagnosen har samtidig en anden behandlingskrævende sygdom – typisk depression, angst, en spiseforstyrrelse eller misbrug – og borderline-typen har øget risiko for PTSD (Psykiatrifonden). Ofte går man til lægen med et problem, der reelt er afledt af forstyrrelsen, frem for forstyrrelsen selv.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles af en psykiater eller en psykolog efter en grundig samtale og udredning – aldrig ud fra en liste på en hjemmeside. Personlighedsforstyrrelser hører til gruppen af psykiatriske diagnoser, der stilles efter ICD-10-kriterierne i Danmark. Udredningen ser på personligheden som helhed og kortlægger, hvor længe mønstrene har stået på, og hvor meget de begrænser funktionsevnen. Vejen dertil går gennem egen læge, som henviser videre.
Hvad betyder ICD-11 for diagnoserne?
Danmark diagnosticerer stadig efter ICD-10, hvor personlighedsforstyrrelser er inddelt i de ni typer, denne side gennemgår. WHO’s ICD-11 trådte i kraft internationalt i januar 2022 og erstatter typeinddelingen med en vurdering af sværhedsgrad – let, moderat eller svær – suppleret med fem personlighedstræk, der tilsammen tegner personligheden og kan kombineres frit. Sundhedsdatastyrelsen skriver, at ICD-11 «er udkommet og skal i de kommende år udrulles i det danske sundhedsvæsen», men der er ikke offentliggjort en dato for, hvornår det sker i Danmark (aflæst 18. august 2026). Indtil da gælder ICD-10-typerne ovenfor.
Hvordan behandler man personlighedsforstyrrelser?
Den primære behandling af personlighedsforstyrrelser er psykoterapi, ikke medicin. Samtaleterapi – individuelt eller i gruppe, ofte over lang tid – skal give personen bedre redskaber til at regulere stærke følelser og fungere bedre i relationer. Flere retninger bruges afhængigt af typen, blandt andet kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi og mentaliseringsbaseret terapi. Resultaterne af behandlingen varierer og afhænger blandt andet af, hvilken type man har (Psykiatrifonden) – men udsigten til at komme sig er bedre hos dem, der får behandling, og jo før, jo bedre.
Medicinsk behandling
Der findes ingen specifik medicin mod selve personlighedsforstyrrelsen, men medicin kan i perioder dæmpe følgesymptomer. Antidepressiv medicin kan i visse tilfælde dæmpe impulser, angst og depression, og antipsykotisk medicin kan hjælpe ved tankemylder, søvnbesvær og uvirkelighedsfornemmelser (Psykiatrifonden). Om medicin er relevant, afgøres altid af den behandlende psykiater eller psykolog; denne side anbefaler ikke én metode frem for en anden.
Personlighedsforstyrrelser er stadig forbundet med et stigma i offentligheden – de bliver ofte misforstået eller fejlagtigt forbundet med noget, personen «bare kunne tage sig sammen» over for (Netdoktor). Bedre viden om, hvad diagnoserne faktisk dækker, er ifølge samme kilde en del af det, der kan mindske stigmaet.
Hvor kan pårørende få hjælp?
Som pårørende til en person med en personlighedsforstyrrelse kan det hjælpe at søge viden om diagnosen og at tale med andre pårørende i samme situation – flere kilder peger samstemmende på, at forståelse for mønstrene gør det lettere at håndtere de svære episoder uden selv at blive udmattet (Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden). Bedre Psykiatri tilbyder rådgivning og pårørendegrupper specifikt til dette. Er det borderline-typen, det drejer sig om, er der en uddybende gennemgang af, hvad pårørende konkret kan gøre, på vores side om borderline.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk diagnose, hvor vedvarende og gennemgribende mønstre i tanker, følelser og adfærd afviger markant fra det forventede og giver problemer i relationer og hverdag.
Hvor mange har en personlighedsforstyrrelse?
Det afhænger af, hvor bredt man tæller: Psykiatrifonden angiver 2-3 % for de svære tilfælde og op til 12-15 % i de bredeste opgørelser, mens Psykologer i Danmark angiver 6-10 % af den voksne befolkning.
Hvordan stilles diagnosen personlighedsforstyrrelse?
Diagnosen stilles af en psykiater eller en psykolog efter udredning, aldrig ud fra en test eller liste online. Vejen dertil går gennem egen læge.
Er personlighedsforstyrrelser arvelige?
Ja, i en vis grad – men arv alene forklarer det ikke. Sundhedsfaglige kilder beskriver et samspil mellem genetiske, miljømæssige og psykologiske faktorer, ikke én enkelt årsag.
Hvad er forskellen på ICD-10 og ICD-11 for personlighedsforstyrrelser?
ICD-10, som bruges i Danmark i dag, inddeler i typer. ICD-11, som endnu ikke er rullet ud i det danske sundhedsvæsen, vurderer i stedet sværhedsgrad – let, moderat eller svær – suppleret med fem personlighedstræk.
Kilder
- sundhed.dk Patienthåndbogen: Personlighedsforstyrrelser.
- Psykiatrifonden: Personlighedsforstyrrelser.
- Psykiatrifonden: Ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse – en svær og overset lidelse.
- Psykiatrifonden: Dyssocial personlighedsstruktur.
- Psykiatri Plus: Personlighedsforstyrrelser.
- Psykologer i Danmark (2021): Hvornår er man personlighedsforstyrret?.
- Ugeskrift for Læger: Personlighedsforstyrrelser.
- Netdoktor: Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?.
- Sundhedsdatastyrelsen: Om ICD-11.
- Bedre Psykiatri: Sådan kan du hjælpe en med borderline.
Læs mere om beslægtede begreber i psykologien på psykologiske begreber og modeller, og læs om afsenderen bag artiklen.