Sigmund Freuds personlighedsmodel deler den menneskelige psyke i tre indre instanser: det’et (id, drifter og lyster), jeget (ego, fornuft og realitetssans) og overjeget (superego, moral og samvittighed). Freud fremlagde modellen i 1923 i værket Jeg’et og det’et, og i Danmark er den bedst kendt gennem to figurer: isbjerget (fra 1890’erne) og ægget (fra 1923) – begge forklaret nedenfor.
Hvad er Freuds personlighedsmodel?
Freuds personlighedsmodel er den østrigske psykoanalytiker Sigmund Freuds teori om, at den menneskelige psyke består af tre indre instanser: det’et, jeget og overjeget. Personlighedsmodellen er én del af psykoanalysen – ikke omvendt – og den forklarer, hvordan mennesket agerer ud fra samspillet og konflikterne mellem de tre instanser.
Freud arbejdede med to udgaver af modellen: den topografiske model (isbjerget) fra 1890’erne og den strukturelle model (ægget) fra 1923 – se forskellen i tabellen længere nede. Freud mente desuden, at mange af vores handlinger foretages ubevidst, styret af det’ets drifter, og var derfor i lange perioder optaget af hypnosens adgang til det ubevidste (læs mere om hypnoterapi her).
Hvem var Freud?
Sigmund Freud blev født 6. maj 1856 og døde 23. september 1939 (kilde: lex.dk, aflæst 18/8-2026). Han var oprindeligt fra Wien, hvor han boede indtil Holocaust, hvilket han flygtede fra i 1938 til London. Freud studerede medicin og var meget optaget af mennesket og ikke mindst menneskets psyke – som blev et springbræt til det, vi i dag kender som psykoanalysen.
Freud var og er stadig en anerkendt filosof og tænker, som har speciale inden for psykologi. Derudover er han også uddannet neurolog, hvilket er den lægefaglige term for en læge med speciale i hjernen. Freud har derfor et stort vidensgrundlag for sin teori og tænkning omkring psykoanalysen.
I dag findes der dog også kritikere af psykoanalysen, da Freuds tænkning var meget samtidig. Der er derfor kommet nyere teorier til, da samfundet – og derfor menneskene – hele tiden udvikler sig. Dette skal man selvfølgelig også forholde sig til, hvis man laver en psykoanalytisk læsning af et værk.
Du kan læse mere om Freud her på Wikipedia!
Det’et (Id)
Det’et er den mest primitive af de tre instanser og styres af lystprincippet: det søger øjeblikkelig tilfredsstillelse uden hensyn til konsekvenser. På engelsk hedder det’et «id», og på dansk skrives det også id’et.
- Drifterne: det’et rummer de grundlæggende drifter – blandt andet de seksuelle drifter, men også aggression og andre stærke følelser.
- Lystprincippet: det’et styres af lystprincippet, ikke af fornuft eller realitet – det vil have tilfredsstillelse nu.
- Kaotisk: det’et har ingen indre orden eller logik; det er den del af personligheden, der handler impulsivt.
Det er i det’et, at vores drifter ligger og lurer, og det er også her, man i psykoanalysen finder det fortrængte. Har man dårlige minder fra barndommen, som er fortrængte, ligger de gemt i det’et.
Jeget (Ego)
Jeget er den instans, der forsøger at skabe balance mellem det’ets drifter og overjegets idealer, og det styres af realitetsprincippet: jeget tager hensyn til, hvad der faktisk er muligt og realistisk. På engelsk hedder jeget «ego».
- Fornuften: jeget kaldes også egoet, og her sidder blandt andet vores fornuft og logik.
- Realitetsprincippet: jeget vurderer situationen realistisk, i modsætning til det’ets lystprincip.
- Mægleren: jeget mægler mellem det’ets drifter og overjegets krav, så mennesket kan handle hensigtsmæssigt.
Hvis vi sammenligner menneskets personlighed med et isbjerg, så vil jeget være den lille del, som stikker op over vandet. De fleste, som har set et isbjerg før, ved, at der under vandets overfalde vil gemme sig et meget større isbjerg end den lille top, som vi kan se. Det betyder, at det, som mennesket styres af – overjeget og idet –, ligger under overfladen.
Jeget er det lag, som hele tiden veksler mellem at blive styret af overjeget (idealerne) og idet (drifterne). Jeget kaldes også for egoet, hvor blandt andet vores fornuft og logik sidder.
Overjeget (Superego)
Overjeget repræsenterer samfundets og forældrenes normer og styres af moralen: det dømmer, om jegets handlinger lever op til idealerne. På engelsk hedder overjeget «superego».
- Moralen: overjeget rummer samvittigheden og de moralske idealer, vi har internaliseret gennem opdragelsen.
- Normer: overjeget sørger for, at mennesket agerer efter samfundets normer og idealer, ikke kun efter drifterne.
- Kritikeren: overjeget er den indre kritiker, der vurderer og dømmer jegets handlinger.
Overjeget er internaliseret af samfundets krav og ikke mindst forældrenes bestemmelser. Det er altså her, vores opdragelse, samvittighed og tilpasningsevne blandt andet ligger. Overjeget styres derfor ikke af følelserne, men derimod styres det af idealerne, som fastlægges af samfundet.
Det er overjeget, der sørger for, at mennesket agerer efter idealerne og normerne. Jeget vil oftest lade sig styre af instinkterne, som sidder i idet, men overjeget kan trække mennesket over til normerne og væk fra drifterne.
Ægget og isbjerget: to figurer, to modeller
Ingen andre frit tilgængelige danske sider forklarer begge figurer på samme side. Her er begge modeller, med årstal og kilde.
| Model | Årstal | Dansk figurnavn | Deler psyken i |
|---|---|---|---|
| Den topografiske model | 1890’erne (det ubevidste og det førbevidste formuleret 1896) | Isbjerget | Bevidst · førbevidst · ubevidst |
| Den strukturelle model | 1923, i Jeg’et og det’et (Das Ich und das Es) | Ægget | Det’et · jeget · overjeget |
Kilde: lex.dk/Sigmund_Freud, aflæst 18/8-2026.
Modellen har mange navne
De tre instanser går under flere danske stavemåder. Det’et skrives også detet, id’et eller – i ældre tekster – idet; jeget skrives også jeg’et; overjeget skrives også over-jeg eller overjeg. Selve figuren kaldes både ægget og den strukturelle model, mens den ældre model kaldes både isbjerget og den topografiske model.
Hvad sker der, når det’et møder overjeget?
Når det’et og overjeget trækker i hver sin retning, opstår en indre konflikt, som jeget skal mægle i. Det ses i mange hverdagssituationer.
- Sult midt i et møde: det’et vil have mad nu, overjeget siger, det er upassende at forlade mødet, og jeget finder en mellemvej – at vente til pausen.
- Vrede mod en kollega: det’et vil reagere impulsivt, overjeget kalder det uacceptabelt at råbe op, og jeget vælger i stedet en rolig snak bagefter.
- Fristelse til at snyde: det’et vil tage genvejen, overjeget kalder det uærligt, og jeget gør det ordentligt, fordi konsekvenserne ellers bliver for store.
Den måde, du fremstår over for andre, hænger ofte sammen med denne indre forhandling – læs mere i vores artikel om selviscenesættelse.
Freuds forsvarsmekanismer
Forsvarsmekanismer er ifølge Freud jegets ubevidste strategier til at håndtere den indre konflikt mellem det’et og overjeget, uden at personen selv er klar over det.
- Fortrængning: ubehagelige tanker eller minder skubbes ud af bevidstheden.
- Projektion: egne uacceptable følelser eller drifter tillægges andre.
- Rationalisering: en handling forklares med en fornuftig grund, som ikke er den egentlige.
- Fortalelse: en ubevidst konflikt kommer utilsigtet til udtryk i tale – det, der i dagligsprog kaldes en «freudiansk fortalelse».
Freuds psykoanalyse – kort fortalt
Freuds psykoanalyse er den terapeutiske metode, som personlighedsmodellen er ét redskab i. Freud brugte blandt andet den frie association – patienten fortæller frit, hvad der falder vedkommende ind, mens Freud lyttede fra en stol bag divanen – for at finde de fortrængte konflikter, der ifølge Freud ligger i det’et.
Hvordan bruges psykoanalysen og personlighedsmodellen i praksis?
Psykoanalysen kan bruges til mange forskellige ting, men i dag bliver den oftest brugt som et analyseredskab til en litteraturopgave. Det er jo en ældre teori, hvorfor der også er kommet nye udvidede teorier til – som psykologerne bruger. Men de nye teorier tager blandt andet deres udspring fra Freud.
Dog vil psykoanalysen blive brugt til læsninger af forskellige værker, og den er et super godt analyseredskab, hvis du gerne vil fokusere på protagonistens handlinger og ageren. Man kan sagtens lave en hel analyse, hvor psykoanalysen bliver omdrejningspunktet.
Brug psykoanalysen i en litteræranalyse
Hvis du vælger at tage udgangspunkt i psykoanalysen, er det vigtigt, at du også finder nogle tekster, som har en sammenhæng med dette. Du kan derfor ikke bare vælge en bestseller fra din lokale boghandel, der skal være noget «godt» litteratur inde over.
Derudover kan det styrke dine opgave, hvis du finder litteratur enten fra før eller lige efter Freud skrev psykoanalysen. Vælger du en nyere tekst, bliver du i hvert fald nødt til at tage stilling til kritikken af Freuds model også.
Der findes rigtig meget litteratur, som kategoriseres som «godt» litteratur, hvor en psykoanalyse er rigtig spændende. Tager du eksempelvis Thomas Manns Døden i Venedig (Der Tod in Venedig), ser man, hvordan hovedpersonen bliver styret af personlighedslagene.
Det spændende ved denne læsning er, at man finder ud af, at hovedpersonen er et «enten-eller»-menneske, hvor han i starten styres af overjeget og idealerne, mens han til slut lader idet tage over, og lader drifterne tager over. Der ser vi ikke denne vekselvirkning, som ellers ses hos mennesket.
Freud og drømmene: Drømmetydning (1900)
Freud udgav i 1900 værket Drømmetydning (Die Traumdeutung), hvor han beskriver drømmen som en maskeret ønskeopfyldelse: et udtryk for ubevidste ønsker fra det’et, som jeget og overjeget censurerer og forklæder som symboler, mens vi sover. Det er samme grundtanke, der ligger bag mange af de klassiske drømmesymboler – se, hvordan de tolkes i praksis, i vores gennemgang af Freuds drømmetydning.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Freuds personlighedsmodel?
Freuds personlighedsmodel er teorien om, at den menneskelige psyke består af tre instanser – det’et, jeget og overjeget – som er i konstant indre kamp og tilsammen former vores tanker, følelser og handlinger.
Hvad er forskellen på isbjerget og ægget?
Isbjerget illustrerer den topografiske model fra 1890’erne (bevidst, førbevidst, ubevidst). Ægget illustrerer den strukturelle model fra 1923 (det’et, jeget, overjeget). To modeller fra to perioder af Freuds forfatterskab.
Hvad er jeget?
Jeget (ego) mægler mellem det’ets drifter og overjegets idealer, styret af realitetsprincippet, og rummer vores fornuft og logik.
Hvornår lavede Freud personlighedsmodellen?
Freud præsenterede den strukturelle model i 1923 i værket Jeg’et og det’et. Den tidligere topografiske model (isbjerget) stammer fra 1890’erne.
Hvad er forskellen på psykoanalyse og personlighedsmodellen?
Psykoanalysen er den bredere terapeutiske metode. Personlighedsmodellen – det’et, jeget og overjeget – er én del af psykoanalysen, ikke omvendt.
Kilder
- lex.dk: Sigmund Freud (fødsel/død 1856-1939, Jeg’et og det’et 1923, Drømmetydning 1900, det ubevidste/førbevidste 1896) – aflæst 18/8-2026.
- psykveje.systime.dk: Personlighedsmodellen – aflæst 18/8-2026.
- da.wikipedia.org: Sigmund Freud.
Læs også, hvordan Freuds tankegods bruges i psykoanalytisk terapi, og se om afsenderen bag artiklen.